Landskabet udenfor min dør
At bo på landet har altid været min drøm. Som barn drømte jeg om at have en bondegård og det gør jeg egentlig stadig.
Bondegården har jeg ikke – tilgengæld bor jeg i en lille landsby “Kollerød” og jeg har den dejligste udsigt som jeg glæder mig over igen og igen.
Jeg kan ikke bo der hvor der ingen udsigt er, jeg må have højt til loftet og fuglekvidder 🙂
Naturen er i den grad en inspirationskilde, måske kan det ikke ses direkte i mine malerier – men farverne, skyerne, planterne det går rent ind hos mig.
Det bedste er at vågne tidligt om morgen og følge det først morgengry. Så kan man se mange spændende ting når mosekonen brygger og ind i mellem kan jeg se at vi har haft besøg af ræven eller jeg er heldig og fasanerne spæner hen over græsset mens jeg drikker min morgenkaffe.
Livet er skønt 🙂
Ha’ en dejlig dag
Kærlig hilsen
Jannie